Beskrivelse
Vil du spise dig til et bedre helbred med færre smerter, lavere risiko for cancer og overvægt – eller forbedre hjerne og sind, så er denne bog noget for dig.
Bogen forklarer, hvad hjernemad er, og beskriver, hvorfor det er afgørende at spise hjernemad. Du vil opdage, hvordan de enkelte fødevarer kan forandre dit helbred – og du får en række opskrifter, der får hjernemad til at smage fremragende.
Brugt korrekt, fungerer mad som medicin. Brugt forkert, kan det være verdens langsomste aflivningsmetode.
Du behøver ikke være sundhedsguru for at kunne følge opskrifterne, for de er enkle, hurtige at forberede og kræver ikke specielt udstyr.
Når først vi ved, hvad mad kan gøre ved hjernen, sindet og kroppen, så er valget ikke så svært.
Idéen med bogen er at vise, hvor enkel, nem og velsmagende hjernemad er – og at det kan laves på få minutter.
Om forfatteren: Milena Penkowa er hjerneekspert, cand.med. og har ph.d.-graden i hjernevidenskab fra Københavns
Universitet. Hun driver virksomhederne Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub, og er vært på tv-programmerne Hjerneeksperten og Milenas Mad på DK4. Milenas formål er at hjælpe andre med kosttilskud og kost imod angst, depression, smerter og andre lidelser.