Én man samles om, én der åbner hjertet og skaber glæde i rummet
Raw chokoladekage
Jeg er i den grad blevet inspireret af Annie von der Heide. Hendes bog Sjæleføde har ramt mig lige i hjertekuglen
Kagebund:
• 50 g hasselnødder
• 100 g mandler
• 30 g rå kakao
• 250 g medjoul dadler (udstenede)
• 1 knivspids salt
• ½ dl friskpresset appelsinjuice
Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne i en foodprocessor, til massen samler sig og er let fugtig.
Pres massen godt ned i en form.
Sæt formen i fryseren, mens du laver cremen.
Chokoladecreme:
• 3 dl cashewnødder
• 1½ dl hjemmelavet dadelsirup
• ½ dl kokosolie
• 2 spsk. kakaopulver samt 2 firkanter VIVANI chokolade
• 1 knivspids cayennepeber
• 1 knivspids salt
Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne, til du har en helt silkeblød creme.
Fordel cremen over kagebunden.
Sæt kagen i fryseren igen, indtil cremen begynder at sætte sig.
Topping & servering
Top evt. med kakaopulver og eller frysetørrede bær.
Jeg har brugt frysetørrede hindbær, som giver et smukt og syrligt modspil til den dybe kakao.