– sprød, simpel og seriøst vanedannende
Pure Crunch Granola
Nogle gange er det faktisk de mest simple ting, der rammer bedst. Lidt fra skabet, lidt på gefühl… og pludselig har man noget, man ikke lige havde set komme.
Ingredienser
2 dl havregryn
2 gode håndfulde mandler, grofthakkede
2 spsk solsikkefrø
2 spsk græskarkerner
1 spsk chiafrø
2 spsk kakaonibs
2 spsk kokosmel
Våd blanding:
3 spsk dadelpaste
2 spsk kokosolie (smeltet)
1 tsk vaniljepulver
1 tsk kanel
Lille nip salt
10-15 dråber Funghi Boost
Fremgangsmåde
- Hak mandlerne groft.
- Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
- Smelt kokosolie ved svag varme, rør dadelpasten i sammen med vaniljepulver, salt, kanel og Funghi Boost
- Vend den våde blanding godt sammen med de tørre ingredienser, så alt bliver let coated.
- Læg bagepapir i airfryer-kurven og fordel granolaen i et jævnt lag.
- Bag ved 150°C i ca. 10–15 minutter.
Rør forsigtigt rundt efter ca. 5 minutter – og evt. igen til sidst.
Når den er færdig
Granolaen virker blød, når den er varm, men bliver sprød, når den køler af.
Lad den køle helt af, før du gemmer den i en lufttæt beholder.
Tips
For større clusters – rør så lidt som muligt under bagning.
Hvis den mister sprødhed: 2–3 min i airfryer ved 140°C.
Holdbarhed
Opbevares i lufttæt beholder ved stuetemperatur i ca. 1–2 uger.
I køleskab op til 2–3 uger (dog lidt mindre sprød).
Tip til servering
Jeg spiser min granola med skyr rørt med vanilje og solbærpulver – det giver den fineste smag og farve. Du finder opskriften her
Kirsebærpulver fungerer også virkelig godt, hvis du vil variere lidt.
Simpelt, lækkert og seriøst en 10/10 kombi.
Det er kun fantasien der sætter grænser for anvendelse af granolaen.