Livet før og efter kræft

Nogle af jer kender min historie…
Lad mig kort tage jer med til min sidste kræftkontrol.

Livet lige før:
Der er en mening med alt her i livet… for ca. 8 år siden gik en af mine aller nærmeste til bekendelse og fortalte, at han var begyndt at ryge hash… min verden væltede.

Vi sætter alt i gang for at få min allernærmeste ud på den anden side, forbruget er stort og løgnene vil ingen ende tage.
Midt i kaosset modtager jeg en sms, at min pakke fra et cannabisfirma er klar til afhentning. Jeg googler og finder ud af, at det er noget med cannabis at gøre…
Jeg har ikke bestilt noget, men tænker at det har min allernærmeste måske.
Jeg finder et nr. til firmaet. Jeg ringer dem op, og får bekræftet, at det ikke er min aller nærmeste, der har bestilt… Det er en mand, jeg ikke kender, vi finder frem til manden, og det viser sig, at han blot er kommet til at taste et tal forkert i sit telefonnummer… nummeret blev til mit.

Kvinden jeg har i røret benytter lejligheden til at fyre et mindre cannabisforedrag af til mig… jeg lukker det ikke ind… jeg vil ikke have noget med det at gøre…
Skæbnen vil, at jeg i 2017 bliver ramt af endetarmskræft… jeg får kemo- og strålebehandling, hvilket giver mig så mange smerter, at jeg ligger i fosterstilling og skriger.

Livet under:
Strålebehandlingen giver mig så mange smerter, at jeg takker ja til morfin, men der skal temmelig meget til at smertedække mig.. 18 stk. dagligt samt morfinslikkepinde fenatyl… som skulle køres rundt i mundslimhinden ved alt for stærke smerter… Strålebehandlingen brændte min hud i endetarmen væk… jeg var et åbent sår…
Jeg husker tydeligt en af mine toiletbesøg…
Mine smerter var så stærke, at jeg skreg på Michael at han skulle komme med min slikkepind … han kom løbende med den…jeg tager den i munden, knuser hele slikkepinden med mine tænder og klapper sammen..Michael råber ”nej nej det gjorde du ikke” jeg har ikke kræfter til at kæmpe længere.

Det er en ond cirkel…jeg tør ikke at spise, for hvad der kommer ind skal også ud…jeg er en tom skál af mig selv proppet med morfin.
Michael kommer i tanke om cannabis-damen… der skal noget til at overtale mig, for jeg sammenligner hele tiden med noget der i min verden ikke er legalt. Anyway vi få bestilt olie hjem, går i gang med høj dosis, men intet hjælper på mine smerter, jeg syntes faktisk at jeg får det dårligere, så olien ryger ud. Med den viden jeg efterfølgende fik, så var olien en virkelig skidt en af slagsen… lavet på alkohol, isolat, tilsat omega6 og e-vitamin. Vist ikke noget at sige til, at jeg fik det virkelig skidt.

Over en weekend trapper jeg ud af 18 morfiner dagligt… sindssygt det ved jeg godt, men det lykkedes.
Jeg fortsatte et halvt års tid efter endt kemo- og strålebehandling med cannabis fra det sorte marked… men jeg havde det så dårligt med at have det huset, så jeg stoppede med at tage det og lærte at leve med mine smerter for en stund… de var trods alt ikke så voldsomme som under strålebehandlingen…

Livet efter:

For ca. 6 år siden tog jeg kontakt til Heidi, jeg kan ikke huske præcis hvornår, da jeg var ramt af en blanding af kemohjerne, mange følgeskader efter kræftforløbet samt en tilstand, hvor jeg næsten havde givet op. Heidi var en knivskarp og uvurderlig støtte.
Jeg kan huske, at jeg var flov over at skrive om mine mange skavanker til Heidi, for hvem fanden kan lige rumme så stor en pallette af sygdomme…, PTSD, følgeskaderne efter endetarmskræft, stråleskader, inkontinens, gentagne bylder, tågehjerne, overgangsalder, paradentose… listen er endnu længere, den vil jeg ikke kede jer med.
Heidi kom som sendt fra himlen. Hun har alverdens kurser inden for krop og sjæl. Da jeg startede mine samtaler op med Heidi, skal jeg være ærlig at sige, at jeg ikke troede på, at min krop og min psyke stod til at redde, men blot 4-6 uger efter opstart, mærkede jeg en ændring i min måde at tænke på…

Jeg kunne komme ud af sengen uden at vride mig i smerter… skal lige hilse og sige, at det var en fornøjelse ikke længere at være mig, mor og ægtefælle fra min seng af… nu kunne jeg igen deltage i familie-livet.
Jeg begyndte faktisk at tænke ”når jeg bliver stor og stærkere, så vil jeg hjælpe mennesker som Heidi gør”.
Tiden gik, jeg blev mere og mere klar og åben for læring… Heidi taggede mig i facebookopslag fra Milena, på den måde kom både Heidi Milena på banen, både som støtte, hjælp og sparring i forhold til mit helbred, men også som mine læremestre…. Et sundere team findes vist ikke. Så snart jeg fik kendskab til Milena, meldte jeg mig ind i hendes medlemsklub, fik en personlig samtale med hende, da mine tal efter kemo- og strålebehandling ikke har helt som de skulle være, men flere behandlinger ville de ikke tilbyde. Milena vejledte mig i alt hvad der dertil hører af gode og evidensbaserede råd i forbindelse med cancer. Jeg var så heldig at jeg 3 måneder efter opstart af tilskud mm, skulle til en kontrol. Onkologen sagde ”uanset hvad du gør, så fortsæt, for det virker”. Aldrig har jeg siden sluppet Milena og hendes kyndige råd, for dette blev starten på et helt nyt liv, helt uden cancer.

Mine redningskvinder
Heidi og Milena blev mine redningskvinder, en vitaminindsprøjtning af de helt store og nu mine faste følgesvende, et helt nyt liv.
I maj 2020 ringede Heidi mig op… en anderledes samtale end de andre vi havde haft… hun spurgte om jeg ville samarbejde med hende… mit svar var et stort og rungende JA,
og fra den dag af ændrede alt sig…
Jeg begyndte at nørde, tage alverdens kurser i kosttilskud mm. Jeg øvede mig på venner og familie… jeg blev mødt med den ene solstrålehistorie efter den anden… jeg blomstrede op, fandt min vej…
Men tanken ”hvad så nu” bankede ofte på, for mine ressourcer arbejdsmæssigt var ikke store, jeg kunne ikke både passe mit job hos ejendomsmægleren, passe på mig og os som familie, samtidig med at jeg ville hjælpe andre….

Michael og jeg tog en stor, men rigtig beslutning… Michael stiftede CBD Naturens vej og ansatte mig… og her står vi så endnu… jeg er ånden i Michaels forretning… tror faktisk at han er ret vild med at jeg ånder ham i nakken. Hvem havde troet at min nærmestes overforbrug af hash, knocked down af kritisk sygdom skulle føre mig vejen hertil.

Jeg husker dagligt mig selv på, at vi ikke møder noget uden grund, min kræftsygdom guidede mig i noget, der kaldte på min opmærksomhed, jeg var nødt til at være i det, for ellers fik jeg ikke leveret det budskab sygdommen kom med og dermed springbrættet videre på min rejse her i livet. Dette var min vej ud af helvedes forgård –
Uden blandt andet produkter fra Wetality, alverdens gode kosttilskud, en helvedes masse egenomsorg, Heidi og Milena, var jeg ikke i stand til at være her idag.

Livet efter min sidste kontrol:

Jeg har i 5 år haft mange forestillinger om den dag, hvor min sidste kontrol på sygehuset skulle komme. En ting er helt sikkert, jeg var ubeskriveligt glad, lettet og nærmest flyvende, en hell yes følelse… følelsen tog dog en uventet og lammende drejning.

Forestil jer en flygtning der har vandret i 5 år uden at være i sikkerhed, nu er jeg kommet hjem i tryghed, kan sove og hvile uden at der kommer nogen vilde dyr og æder mig, jeg kan slappe fuldstændig af. Hele mit system har kørt i overlevelsestilstand i 5 år.
Frygten har kørt som et underprogram der har taget rigtig meget af min energi… programmet er nu blevet slukket. Mit nervesystem skulle lige have lov at sunde sig og min krop have lov at fylde sine depoter op.
Da jeg delte min sejr i et facebook opslag, sagde mit system slask.

Der skete noget uventet…
Jeg tænkte hvad fanden sker der… alt er jo godt, jeg er igennem…. Skælder faktisk mig selv ud med ordene ”utaknemmelige bæst”.  Jeg bruger dage på at forsøge at hitte hoved og hale i min reaktion… min faste coach Mette, by soul, hun ved hvad der er på spil… Jeg har i 5 år været i en tilstand af at skulle være på dupperne, fordi hvad nu hvis.. jeg har ikke været helt i hverken sikkerhed eller tryghed.. .der lå hele tide et Måske er jeg rask måske er der noget galt og ulmede. Nu har jeg fået at vide at jeg er rask…nu er jeg i sikkerhed og jeg kan slappe af. Jeg skal passe på mig selv, for jeg er godt klar over hvad kroppen er nødt til at gøre, hvis ikke vi tager det ansvar, så er den nødt til at passe på os på den hårde måde, så er den nødt til at smække os i gulvet med kræft eller stress…. Der er noget selvkærlighed der skal op i dosis for at jeg kan mærke at jeg gerne må passe på mig selv, jeg er det værd. Jeg må gerne sige nej.

Jeg fik IGEN kyndig og beroligende vejledning af Milena Penkowa.
Der gik ikke længe, før jeg hurtigt kunne falde i søvn, ingen tanker, ingen mareridt, bare optankning og restitution i stor dosis. I 3 uger gav jeg mig selv lov at være i ingenmandsland, gav mig selv lov at blive stille, så jeg kunne trække min power hjem igen.

Den dag i dag:

Min PTSD næsten væk, min overgangsalder er forsvundet, jeg kommer ud af sengen og jeg er i stand til at passe mit flexjob på trods af talrige følgeskader efter et kræftforløb. Jeg knus-elsker at gå naturens vej. Jeg brænder for at gøre en forskel… det får mig ud af sengen, holde min flamme tændt. Det er for mig det sundeste skridt, jeg nogensinde har taget her i livet.

Min håb er, at du ALDRIG må give op…..Der findes så mange fantastiske kosttilskud, CBD produkter mm, som i den grad kan lette din hverdag/redde dit liv. Du skal blot huske på, at det er en jungle selv at sammensætte og finde det rigtige. Spørger du mig og tusindevis af andre, så er Milena Penkowa vejen at gå.

"Uanset hvad: Vær' naturlig – forbliv naturlig"