Mine tro følgesvende

Først og fremmest vil jeg slå fast med et syvtommer søm, at jeg er ubeskriveligt taknemmelig for, at jeg blev lukket ud af helvedes forgård. I nogen tid efter mit kræftforløb blændede lyset i mine øjne, da jeg i alt for lang tid havde vænnet mig til mørket. Idag ser jeg det klareste lys, uden at jeg må knibe øjnene sammen.

Jeg har accepteret mine mange følgeskader – de er jo kommet for at blive!

 

 

 

 

Listen er lang… og tro mig, jeg har gennemnørdet “den naturlige vej” i alle mine skader:

Nerveskader i ben og underliv (kan ikke gå lange ture, da mine ben begynder at ryste under mig, og jeg mister balancen).

En lukkemuskel, der ikke fungerer optimalt, ret ubekvemmeligt, når jeg hver evig eneste morgen/formiddag har 8-10 toiletbesøg.

Ugentlige ubeskrivelige smerter i mave/tarme, som på et splitsekund kastede mig i fosterstilling (jeg lærte at skrige, så ingen kan høre det). 

Sår der kom igen og igen, (så snart de var helet, så kommer et nyt sår). Ikke så ofte længere. 

Meget overfølsom overfor kulde og varme fra livet og ned til knæene.

Tågehjerne 

Dårlig hørelse efter kemobehandling.

Overgangsalder efter strålebehandling.

Paradentose efter kemobehandling.

Morfin, hormoner, lykkepiller og sovemedicin er udskiftet med vitaminer, mineraler og CBD olie i en sådan grad, at jeg kan varetage mit job med de tilkendte timer ugentligt. 

MED TAKNEMMELIGHED I HJERTET OG PERSPEKTIVET I DIT BLIK ER DU EN VINDER! SVÆR AT VÆLTE, SVÆR AT SLÅ OMKULD. LIGE DER BLIVER DU SÅ LIVSBEKRÆFTENDE👊🏻